Jeg har i begyndelsen af projektets start udforsket rigtig meget på Pinterest. Dette gjorde jeg for, at få inspiration fra andre som udfører DIY-projekter. Jeg har så efter noget feedback fra Helle bestemt mig for, at arbejde videre med et minidrivhus, der er tilpasset min altan. Jeg har af den grund taget nogle mål og udarbejdet nogle håndskitser, som illustrerer hvordan projektet ender. 

Jeg har en meget lille altan og har altid ønsket et drivhus, så jeg kan plante tomater og agurker. Derfor så jeg en mulighed i, at få udarbejdet drivhuset i denne periode.Ved hjælp af mine 3D-printede beslag, hængsler, glasholder mv. kan jeg lave min helt egen og personlige mindrivhus, som oven i købet præcis kan være i et hjørne bag døren. Jeg har især haft dokus på, at den skal kunne være der, da min altan er meget lille og jeg ikke har plads til den andre steder. Af den grund er alt, som tidligere nævnt tilpasset altanen og er laserskåret i de rigtige mål. Jeg håber, at jeg efter endt arbejde kan bruge mit drivhus i en lang periode.


Efter at have udarbejdet håndskitserne, begyndte jeg at regne på de forskellige dimensioner. Jeg udregnede projektet udfra, at kunne anvende 300 x 600 mm akrylplader til siderne, toppen og fronten af mit drivhus. Dette var en besværlig proces, men jeg kom heldigvis i mål. 

Hernæst valgte jeg at købe trælister fra jem&fix, som skulle danne rammen for mit drivhus. 





Ovenstående billede illustrerer, at jeg har tilskåret de enkelte lister for at få det mest optimale ud af projektet. De er tilpasset ift. akrylpladerne på skolen, som måler 300 x 600 mm.




Foroven ses, at jeg har samlet den ene side af rammen med vinkelbeslag og skruer, for at danne mig et overblik over projektet. Hernæst er jeg begyndt på, at designe mine vinkelbeslag med runde hjørner i Onshape. Disse skal anvendes i stedet for de købte beslag fra jem&fix. 


Samlet ramme, dog uden den øverste del da jeg ikke havde flere trælister tilbage.




Som det fremgår af billedet, har jeg designet en glasholder til mine akrylplader. Jeg ønskede at akrylpladerne skulle gå i et med rammen, hvorfor jeg har desginet dem som de ser ud. Glasholderen har i alt en bredde på 21 mm, hvilket skyldes at den skulle flugte trælisten. Herudover har den ligeledes en længde på 21 mm. Højden på de små flader, der skal holde på akrylpladerne er 10 mm, hvilket har fungeret ret godt. Afstanden mellem akrylpladerne er sat til 3,3 mm, netop for at akrylpladerne skal kunne komme igennem.




Ovenstående illustration viser den 3D-printede glasholder, som fungere helt perfekt for mit projekt. Jeg har i alt printet 20 glasholdere, hvoraf 18 af dem er anvendt. Jeg har anvendt MANGE mange printere, hvorfor det også har taget en del tid.




Ovenstående billede er en tegning fra Onshape, som jeg desværre har brugt ufatteligt langt tid på at lave. Jeg ville gerne udfordre mig selv, og valgte derfor at arbejde udfra en youtubevideo. Det tog rigtig meget af min tid, men jeg nåede i mål med selve tegningen og dets funktioner. 




Efter flere fejlfulde forsøg på, at printe et hængsel nåede jeg frem til at infill 20% og en lidt større afstand imellem hænglerne ville klare opgavem. Det tog meget længere tid at printe hængslerne, end jeg havde regnet ned. Jeg har derfor printet ialt 5 velfungerende hængsler.




Dette billede viser tydeligt, at det er gået galt flere gange. Bl.a. har problemerne været, at der ikke har været nok infill, så objekterne knækkede for hurtigt. Andre problemer har været, at der ikke har været den rigtige afstand mellem hængslerne, og det har derfor ikke været muligt at skille dem ad.




Efter at have printet alle de 3D-objekter, jeg skulle bruge i mit projekt fortsatte jeg arbejdet med laserskæring af huller i akryl til forsiden af drivhuset. Herudover har jeg laserskåret 3mm træplader i birk og graveret et fint mønster med huller, som der også er på akrylpladen. På denne måde, er akrylpladen og laserskæren tilpasset hinanden.




For at pynte mit minidrivhus, og for at anvende laserskæren i højere grad har jeg også valgt at lave sprosser med gravering. Disse er hernæst limet fast på mit drivhus med kontaktlim.




Nu er alle detaljer forklaret og det er tid til, at se det samlede billede af projektet. 
Kort fortalt er projektet udført i følgemde rækkefølge: 
Samling af ramme for minidrivhus med de 3D-printede vinkelbeslag, hvorefter akrylpladerne påsættes siderne med 3D-printede glasholdere og skruer. Hernæst påsættes akrylpladerne på toppen af drivhuset med skruer. 
Akrylpladen og rammen sættes sammen med små skruer og møtrik, hvorefter hængslerne påsættes og sammensættes nu med resten af drivhuset. Den tynde træplade sættes bagpå med søm og sprosserne sættes på med liv. Dette resulterer i et færdiglavet drivhus.

Det har været super fint og læreigt at arbejde med, da man kan viderebygge på sin viden fra undervisningen.